Andet billede

Så var det endelig tid til ny scanning! Uge 18-scanningen, hvor man kan få kønnet at vide.

Alt så super fint ud med lille bebs, trods morens stress over samlivsbrud og arbejde, var alt gået fint - kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så lettet! Har ikke haft mærket liv de sidste dage, så var vældig bekymret og nervøs før dagens scanning, men alt var heldigvis perfekt :)

Desværre fik vi ikke kønnet. Svaret var "Det er kanskje en jente, men kan ikke se det sikkert". Så vi kan igen konstatere, at vi venter en sund og frisk lille alien.

Bebs 19+1 (17+3)

Iflg. lægens målinger på hoved, så var jeg ikke så langt henne i graviditeten som forventet. Jeg troede selv min termin skulle/skal rykkes til omkring d. 20. oktober, men iflg lægens mål, så blev den nye termin d. 5. november. Dermed er jeg ikke længere 19+1, men 17+3 uger på vej! Ikke helt hvad der passer i forhold til Bjørns og min undfangelsesteori ;)

Årsagen til denne rykkede termin kan jo vældig godt hænge sammen med mit stress og vægttab. De sidste par uger har der været sket meget - røget på lægevagten, svimlet om, næseblod og masse træthed. Alt sammen pga stress "omkring mig". Efter jeg har fået en 40% sygemelding er alt blevet lidt bedre - og generelt er der kommet lidt ro på tingene :)

Men hvis bebs ikke har vokset nok, så er det jo nok bedst den bliver inde til den er klar til at komme ud. Så vi venter lidt til, selvom det ikke blive enkelt at finde tålmodigheden frem.

Maven i uge 19+1 (17+3) er også mindre end den har været:

19+1 (17+3)

Første tegn på liv

Iflg. alle beregner hos læger og div internetsider, så er terminen sat til 24. oktober (i første omgang).

Første gang jeg mærkede liv, var lørdag d. 5. maj om aftenen. Dagen havde været vældig aktiv, med Tom Waits løb (pub til pub runde) gennem Tønsberg - af gode grunde kunne jeg ikke drikke, men var da alligevel med for hyggens skyld.
Jeg gav dog op efter nogle timer og gik hjem og lagde mig på sofaen - og hvad var det? Ja, små mærkelige "spjæt" i maven der mere eller mindre føltes som popcorn. Helt fantastisk og så alligevel så uvirkeligt. Siden jeg ikke var helt sikker på hvad det var, så fik jeg lige tjekket med Maria - og jo, den var god nok, sådan skal de første spark føles :)

Så iflg. kalenderen var dette allerede i uge 15+2 :) Tidligt, men så utrolig dejligt :)

Var ikke specielt "tyk" på det tidspunkt, som billederne tydeligt viser (16+4):

16 +4



16+4



Første billede

Mandag d. 23. april var vi til nakkefoldsscanning. Dette burde reelt set have været den første scanning, men pga mit arbejde, så var det faktisk scanning nummer 3.

Her fik vi at vide, at alt var fint med lille bebs - og vi fik vores første billede :)

Som Bjørn så fint udtrykte det, så venter vi en alien. Dog en meget sød en af slagsen, der her sutter på højre tommel, mens den vinker med venstre arm.

Begyndelsen

I starten af februar 2012 blev et lille vidunder skabt - bebs. Ikke ligefrem planlagt, men en glædelig overraskelse.

Det var sig ikke sådan, at Bjørn og jeg var kærester (trods flere forsøg i løbet af de sidste par år), men vi blev enige om, at få det bedste ud af situationen.

Så forholdet fik endnu en chance og vi flyttede sammen i min lejlighed. Alt var fryd og gammen i starten, men desværre så gik det ikke i længden - i uge 18 af svangerskabet måtte vi give op. Vi kan ikke sige andet, end at vi prøvede og desværre ikke klarede det.

En ting er vi dog helt enige om, og det er at bebs ikke skal lide pga vores forskellige livssyn. Så vi får det til at fungere på bedst mulig måde med forældre der ikke bor sammen - hellere fra hinanden og lykkelige end sammen og ulykkelige.

Så skal der blogges..

Ja, sådan kan det gå, når man bor i Norge og har hele familien i Danmark - og så vælger at blive gravid.

Så til ære for min mor og resten af familien og vennerne i det danske har jeg oprettet denne blog, så de kan følge med i udviklingen og opvæksten for bebs.

Alle andre er jo selvfølgelig også velkomne til at læse med, hvis de finder al babysnakker interessant ;)