Ja, jeg har fået en del spørgsmål på, hvorfor netop navnet Anna til lillepigen - og nu tænkte jeg, at jeg skulle skrive lidt om baggrunden.
Da jeg var 6 år gammel, så fik jeg (som de fleste ved) en lillesøster, hun kom til verden kun få dage efter min tipoldemor og tipoldefar døde.
Og så må jeg gå lidt tilbage i historien.. Min tipoldemor og tipoldefar hed Anna og Carl og var nogle fantastiske mennesker, de boede i Holbæk, og siden min mor studerte der, så var vi der en del. De var altid søde og kærlige og tipoldefar havde altid en skummel historie om isbjørne der spiste små umulige børn på lur. De betød vældig meget for min mor, og siden man jo er meget præget af sin mor i den alder, så kom de også til at betyde utrolig meget for mig - timerne hos dem er noget af det, jeg husker tydeligst fra de første år af mit liv. Ikke altid reelle ting, men dejlige glade følelser :)
Da tipoldefar døde, ja, så gik der ikke mere end en uges tid, så døde tipoldemor også. Og jeg lever i den tro, at hun simpelthen døde af kærlighedssorg over at miste sin partner gennem hele livet.
Få dage efter min tipoldemors begravelse, så kom lillesøster til verden... Og så startede navne diskussionen ;)
Mor ville gerne have søster skulle hedde Anna - det var ikke aktuelt (husker ikke hvem der nedlagde veto her). Så var det Amalie, men der satte momsefar forbud - har helt glemt hvorfor han var så fjollet på det?!?! Men i hvert fald, så blev det næste navn i navneordbogen - altså Amira :) Lidt specielt, men min søster har nu også altid været lidt speciel (på en dejlig og fantastisk måde), så navnet har passet perfekt :)
Men alt i alt, så erklærede jeg dengang, at når min lillesøster ikke kunne få lov at hedde Anna ligesom tipoldemor, så skulle jeg i hvert fald have en datter der hed det :) Og det har jeg holdt fast ved i alle årene; navnet betyder utrolig meget for mig og samtidig er det gammelt og fint. Der er mange veninder og familiemedlemmer, der har hørt dette og af ren "frygt" ikke har turde bruge navnet ;)
Da min lille nevø, Baldur blev døbt i år i marts, og hele familien fik at vide jeg var gravid, ja, så kom spørgsmålet jo op mht navn.. Og jeg var vel ikke i tvivl om hvad navnet skulle være, hvis det blev en pige :) Så da jeg snakkede med Bjørn om dette, og han ikke havde de store protester, så blev vi hurtigt enige - og jeg må indrømme, at jeg satte utrolig stor pris på dette, da navnet Anna har så stor betydning for mig. Han prøvede sig med, at han havde en eks der hed Anna, men for mig var det nu ikke så vigtigt. Så i løbet af de næste måneder snakkede vi en del navn. Anna Nora blev jentenavnet og så var der lidt mere diskussion på drengenavn. Bjørn mente han skulle bestemme det, nu jeg havde bestemt pigenavnet, men stædig og kontrollerende som jeg er, var jeg ikke helt enig hehe. Det endte dog med, at Bjørns førstevalg på drengenavn, var et navn som var på min top 3, så vi blev alligevel hurtigt enige :) Tænk at det faktisk skulle være så enkelt ;)
Så da scanningen i starten af juni viste at det blev en pige, så var det bare at vende sig til, at sige Anna :) Det store spørgsmål er jo så, om hun faktisk ligner en lille Anna når hun kommer ud, men det vil kun tiden vise...
