tirsdag den 14. august 2012

Tingene kommer så småt på plads...

Ja, tiden går og jeg har ikke fået opdateret længe.. Først havde jeg jo besøg af de gamle i Norge, så var der en uges "fri", så var jeg tilbage på arbejde 50% i to dage før ferien så startede - 2,5 uge i dejlige Danmark :) Her mens jeg opholder mig i Danmark, så har jeg efterhånden fået styr på alle de sidste ting jeg trænger til lillepigen.

Måske det er på tide med et nyt mavebillede først. Er i uge 30+4 nu, så billederne er en uge gamle:

Maven uge 29+2

Ellers har Anna Nora fået en sød lille gave af Oldemor. Forøvrigt en meget rørt oldemor, der var meget glad for, at hendes mormors navn, Anna belv ført videre.


Ellers skal jeg hilse og sige der snart er ved at være tøj nok. Søde Maria sagde hun havde en lille smule tøj gemt fra Annemarie, men det der begreb med en smule er der vidst nogen der skal forklare hende. Efter 8 vaskemaskiner fulde, så stod jeg tilbage med 2 fulde banankasser med tøj (plus et par poser i lidt større størrelser)- og der blev sendt en stor pose afsted til både kommende fætter Jukka og til fætter Baldur. Ja, og udover alt tøjet, så var der også et par dyner, 2 sengerande, 1 Baby Bjørn bæresele og 1 Hugababy bæresjal (ringsjal).
Vi har også fået lov at låne en stor pose tøj af fætter Baldur. Og Hanna og Jampis lille Kristina leverer også løbende det hun er vokset ud af. Lyder også til vi får lov at låne en masse fint hjemmestrikket fra lille Mathilda, så det skal blive rigtig dejligt. Så tøj har Anna snart nok af, meeeeen er ikke helt sikker på det stopper moren og bedste i at shoppe hver gang de ser noget ;)
Bedste og bedstefar har lovet Anna et fint lilla Flexibadekar med diverse, når hun bliver født - og kan vel allerede nu afsløres at der kommer mange fine små uld kjoler og sæt i det (moren har fået lov at smugkigge).
Der er et par enkelte ting jeg mangler nu, såsom vippestol, ammepude og seng, men der ser det ud til at Randi og Hanne Marie gerne låner ud - dejligt :) Og i første omgang, så er der jo vuggen fra Grønholt, som der skal soves i de første par måneder :)

Lidt af det tøj vi har arvet efter Annemarie :)
Et lånt billede af den fine fine sengerand fra Sebra som vi har arvet også.
Barnevognen er jo også snart på tide at få i hus. Bestilling er sendt (mere eller mindre), men siden det er så sent på året, så bliver det en 2013 model, som først kan afhentes i Sverige i uge 37. Og ja, jeg måtte ud og have mig en helt splinterny og super lækker Emmaljunga Edge Duo Combi i farven Brown Flowers - med matchende pusletaske/stelleveske. Det bliver en dyr fornøjelse, så takker mine fantastiske forældre mange gange for deres bidrag :) :)
Barnevognsdelen
Klapvognsdelen
Pusletasken - den er så ny endnu, så der endnu ikke findes et billede med det rigtige stof ;)
Og så var det vidst opdateringer nok for denne gang :) Tror jeg har fået alle de vigtigste ting med :)
Kan måske lige tilføje, at helbredet for mig er helt på toppen igen! Ikke længere noget stressrelatert vægttab eller andet - syntes vægten går aaaalt for fint opad nu hehe. Både jeg og lillepigen følger alle kurver til punkt og prikke og der er vild action i maven på alle tider af døgnet :) Efter ferien skal jeg tilbage på arbejde igen, selvom det nok kun bliver 50 %, da jeg slås en smule med "sovende/døde" fingre, så derfor ikke kan sidde ved pc'en en hel dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar